Dragør er ikke en erhvervsby. Ingen anden kommune i hovedstadsområdet har så få arbejdspladser, og de fleste borgere arbejder i andre kommuner. Den største arbejdsplads er kommunen selv. Det private erhvervsliv består især af små håndværksvirksomheder, butikker, caféer og spisesteder, som betjener både borgere og turister.

Derfor handler en liste over de største virksomheder lige så meget om betydning som om antal ansatte. Her får du et overblik over de arbejdspladser, der fylder mest i hverdagen, og over nogle af de mennesker, der står bag dem.

Dragør Kommune

Den klart største arbejdsplads er Dragør Kommune med adresse på Kirkevej 7. Ifølge de officielle virksomhedsregistre har kommunen omkring 1.200 ansatte. Medarbejderne er fordelt på skoler, daginstitutioner, ældrepleje, administration og tekniske funktioner. Det gør kommunen til en af de få store arbejdspladser, hvor mange lokale både kan bo og arbejde.

Dragør er en af landets mindste kommuner med omkring 14.500 indbyggere. Den nuværende kommune blev dannet ved sammenlægningen med Store Magleby i 1970’erne. Den lille størrelse giver en organisation med korte beslutningsveje. Til gengæld skal kommunen løfte de samme opgaver som langt større kommuner, bare med færre hænder.

Kommunen er også en stor indkøber hos lokale virksomheder. Den køber håndværk, vedligeholdelse og service, og det har betydning for erhvervslivet på Sydamager. Et eksempel er en fireårig aftale om vedligeholdelse af kommunens ejendomme til en samlet værdi af omkring 16 millioner kroner, som blev indgået med et lokalt installationsfirma.

Ud over den daglige drift er Dragør medejer af flere fælles selskaber. Det gælder blandt andet Amager Ressourcecenter, som driver forbrændingsanlægget Amager Bakke, og Hovedstadens Beredskab. Selskaberne ligger uden for kommunegrænsen, men Dragør er med til at eje dem og har derfor indflydelse på opgaverne.

Tidligere havde byen en stor privat arbejdsplads i den danske afdeling af cateringkoncernen LSG Sky Chefs. Firmaet havde omkring 80 ansatte, der lavede mad til flyselskaber i lufthavnen. Efter flere år med underskud lukkede det i 2017. Siden da har kommunen stået endnu stærkere som byens dominerende arbejdsgiver.

Dragør Havn

Dragør Havn ejes og drives af kommunen, men fungerer i praksis som en virksomhed med egne ansatte, egen økonomi og mange kunder. Havnen har omkring 550 bådpladser, 150 jollepladser og en mindre fiskeri- og erhvervshavn. Samlet er der mere end 800 pladser, som havnekontoret løbende vedligeholder og renoverer.

Havnen tiltrækker gæster udefra i stort omfang. Den får besøg af cirka 7.000 gæstebåde om året, som overnatter i havnen. Det giver omsætning til restauranter, butikker og caféer i den gamle bydel. Fra kajen er der kun få minutters gang ind til de brostensbelagte gader, og det er noget sejlerne sætter pris på.

Havnen består af flere dele. Gammel Havn har yderbassin, inderbassin og fiskerihavnsbassin med fælles indsejling. Lystbådehavnen ligger mellem den tidligere færgehavn og Dragør Fort og har sin egen indsejling. Hertil kommer jollehavnen. Der er afsat gæstepladser i både Gammel Havn og Lystbådehavnen.

Der er stor efterspørgsel på faste pladser. Lokale bådejere har fortrinsret, og der er ofte venteliste. Hans Natorp, der bor i Dragør og i en årrække var formand for Dansk Sejlunion, har tidligere fremhævet havnen som et særligt sted. Han kender mange danske havne og har en personlig tilknytning til netop denne.

Bådeværftet og erhvervene på havnen

Bag lystbådene ligger en lille, men vigtig klynge af private havneerhverv. Den samlede beskæftigelse er beskeden, men tilsammen udgør erhvervene en af byens mest karakteristiske arbejdspladser. De holder liv i en maritim tradition, som går mange hundrede år tilbage, og som har formet både byen og dens identitet.

Havnen har et af de sidste bådeværfter i Østdanmark, og værftet er kendt for godt håndværk. Her bliver træbåde og andre fartøjer repareret, vedligeholdt og gjort klar til sæsonen. Sejlere kommer også langvejs fra, fordi den slags håndværk er blevet sjældent i takt med, at mange mindre værfter er lukket.

Der er stadig nogle få erhvervsfiskere i Dragør, selvom reglerne for fiskeriet er stramme. Fiskerne har adgang til et isværk på havnen, og det er usædvanligt for en havn af denne størrelse. Et motorreparationsfirma holder både fiskerbåde og fritidsbåde kørende, og havnen har desuden et sadelmageri.

På havnen holder også en elektriker til, som har speciale i skibe og i service på avanceret elektronik om bord. Derudover ligger der et par skibe, der løser forskellige opgaver, for eksempel opmåling på Øresund og servicering af fyrtårnet. En bådudlejning gør det muligt for gæster at sejle selv i et par timer.

Christophersen siden 1945 A/S

Christophersen siden 1945 A/S er en af de mest kendte håndværksvirksomheder på Sydamager. Firmaet har en afdeling på A.P. Møllers Allé i Dragørs erhvervsområde og hovedadresse på Kongelundsvej i Kastrup. Virksomheden arbejder med el-installationer, kloakarbejde, varmepumper og energioptimering for både private kunder og erhvervskunder.

Egon Christophersen og hans hustru Eva grundlagde virksomheden i 1945. Deres søn Jens Christophersen overtog den i 1986, efter at han var blevet uddannet installatør fra Københavns Maskinmesterskole. Under hans ledelse voksede firmaet til en fast leverandør på hele Amager med en stor maskinpark og en stabil medarbejderstab.

Tredje generation er Mie Asp Christophersen. Hun blev installatør i 2014 og har været en del af virksomheden siden 2015. I 2024 overtog hun direktørposten efter sin far. Hun er autoriseret el-installatør og har erfaring fra både Danmark og Australien, hvor hun arbejdede, før hun vendte hjem til familiefirmaet.

Mie Asp Christophersen er kendt for sit fokus på medarbejdernes trivsel og for at være en rollemodel for unge kvinder i håndværksfagene. Hun var den eneste kvinde på sit hold, da hun blev uddannet. Hun deltager i netværk for kvindelige virksomhedsejere og sidder i flere bestyrelser i branchen.

Sammen med sin far har hun stiftet Teknik Rejser, som tilbyder kurser til el-installatører. Virksomheden er også en vigtig samarbejdspartner for Dragør Kommune. Den fireårige vedligeholdelsesaftale til omkring 16 millioner kroner blev underskrevet på borgmesterkontoret og viser, hvor stor betydning et lokalt familiefirma kan få.

Dragør Strandhotel

Dragør Strandhotel på Strandlinien 9 er byens ældste og mest kendte restaurant. Allerede i 1500-tallet, da sildemarkederne prægede kysten, lå der et herberg på stedet. Det blev senere kaldt Gamle Kro og regnes for et af de ældste beværtningssteder i Danmark. Huset rummer restaurant, café og hotellejligheder.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1845 for gæstgiver Lars Møller-Madsen. Da Amagerbanen åbnede med endestation i Dragør i 1907, og turisterne begyndte at strømme til, skiftede kroen navn til Dragør Strandhotel. Samme år blev bygningen udvidet med nye værelser og en veranda ud mod havnen.

I nyere tid er stedet knyttet til familien Helgstrand. Per og Britt Helgstrand drev det i mere end 31 år. Den 1. april 2007 overtog sønnen Philip Helgstrand rollen som restauratør. Han var dengang 27 år og blev tredje generation på stedet, fordi hans farfar Anders Helgstrand også havde været restauratør der.

Philip Helgstrand er uddannet tjener på selve Strandhotellet og kender derfor huset indefra. Strandhotellet er en vigtig arbejdsplads for unge i byen, især om sommeren, hvor der kommer mange gæster. For mange lokale har et fritidsjob ved havnen været det første møde med arbejdslivet.

Dragør Badehotel

Dragør Badehotel på Drogdensvej 43 ligger ud til stranden med udsigt over Øresund og Øresundsbroen. Hotellet åbnede omkring 1908, kort efter at Amagerbanen var kommet til byen. I begyndelsen blev det kaldt Det Nye Strandhotel. Det var bygget til de mange københavnere, der tog toget til kysten om sommeren.

Bygningen er erklæret bevaringsværdig og er en del af byens særpræg. I mange år var badehotellet et samlingspunkt for fester, frokoster i det fri og overnatninger. Det har haft en række forskellige ejere siden åbningen, og hver af dem har sat sit præg på driften og stedets profil.

I sin tid som traditionelt hotel havde badehotellet tre stjerner og plads til omkring 70 overnattende gæster. Hotellet blev restaureret flere gange, men bevarede sin oprindelige stil. Det gjorde det populært til konferencer, familiefester og weekendophold for gæster, der ville tæt på både vandet og den gamle bydel.

Hotellet har siden været lukket i en periode, fordi nye ejere ønsker at modernisere og udvide det. Planerne har givet debat i byen, fordi bygningen er bevaringsværdig. Uanset hvordan stedet ender med at blive brugt, er badehotellet fortsat en vigtig del af fortællingen om Dragør som badeby og turistmål.